Klik på din panda for at se dit profilkort. På kortet kan du blandt andet se, hvor mange pandamønter du har.
Under fanebladet 'Mine sager' i højre side af profilkortet kan du se, hvad du har af tøj og tilbehør. Baggrundsfarven på dit kort ændrer du ved først at klikke på 'Mine sager' og derefter på fanebladet 'Pandatilbehør' helt ude til højre.
Alle de ting, som du ejer, fremgår af dit profilkort. Som guldmedlem kan du bruge de optjente pandamønter til at købe tøj og tilbehør.
Der udkommer regelmæssigt et nyt katalog med tøj til din panda. Med det nye katalog vil der samtidig være nogle ting der udgår og som dermed ikke længere kan købes i kataloget.
Hvis du derfor ser en panda med noget på, som du ikke kan finde i kataloget, er det noget fra et tidligere katalog.
Nogle gange kan det være at en genstand, som kun fandtes i et begrænset antal, dukker op i kataloget igen. Hvis du venter længe nok, får du altså måske muligheden for at købe genstanden. Som guldmedlem kan du bruge dine pandamønter til at købe tøj, tilbehør og møbler til din panda.
For at købe tøj og tilbehør skal du gå ind i gavebutikken og klikke på kataloget. Når du har fundet en genstand, som du gerne vil købe, skal du klikke på 'Buy', det engelske ord for køb. Når du har købt genstanden, vil den fremgå af inventarlisten på dit profilkort.
Det er meningen, at du skal style din panda og give den et individuelt udseende ved at købe nyt tøj eller nyt tilbehør til den. Din panda tager ikke automatisk det nyindkøbte på, det skal du hjælpe den med.
For at style din panda eller ændre dens farve skal du først klikke på pandaen, så kommet dit profilkort frem. Herefter skal du gå ind under 'Mine sager', hvor du kan se, alt hvad din panda har af tøj og tilbehør.
Klik på en genstand for at give pandaen den på. For at tage en genstand af pandaen igen, skal du enten trykke på genstanden på pandaen eller klikke på den nye genstand, som du synes pandaen skal have på i stedet for den gamle.
For at ændre farven på pandaen skal du vælge fanebladet 'Pandatilbehør' helt ude til højre. Klik på den farve, som du ønsker, at din panda skal have. Medaljer vælges på samme måde. Når du har valgt en medalje, vises den i øverste venstre hjørne af dit profilkort.
Hvis du ikke har nogen genstande, kan du heller ikke give din panda noget på. Guldmedlemmer kan købe genstande i gavebutikken for de optjente pandamønter.