Regler

Panfu er et skønt sted for venlige Pandaer. Her er fem simple regler, som sørger for, at det bliver ved med at være sådan:

  • Panfu er et sted, hvor mange Pandaer mødes og spiller. Hvis du har spørgsmål, så bare spørg en anden Panda om hjælp, de vil garanteret gerne hjælpe dig. Og husk så at gøre det samme, hvis du ser en Panda, der er faret vild eller ikke ved, hvordan han eller hun kommer videre i spillet.
  • I Panfu er der ikke plads til folk, der mobber. Hvis en anden Panda bryder reglerne, beder vi dig om at "melde" ham eller hende til moderatorer. Du kan også blokere Pandaen. Lad være med at blokere Pandaer uden grund, eller at true med at melde eller blokere andre - det er også mobning! Pandaer kan kun blive spærret af moderatorer, hvis de virkelig har brudt reglerne. Hvis du truer eller melder nogen bare for at drille dem, kan du selv risikere at blive spærret. Lad os sørge for, at Panfu bliver ved med at være et venligt sted - så er det sjovere for alle! For at melde nogen, skal du klikke på fløjte-symbolet, og for at ignorere nogen, skal du klikke på knappen med den røde smiley. Begge knapper er på spillerens profilkort. (Se flere instruktioner under General support: Instruktioner: 'Anmeld dårlig opførsel', og 'Ignorer irriterende Pandaer'.)
  • Sig aldrig dit rigtige navn og fortæl ikke nogen, hvor du bor, hvad dit telefonnummer er, eller hvad din e-mailadresse er. Det er heller ikke tilladt at dele msn-oplysninger o.lign. eller udveksle internet-adresser. Det er mere sikkert på den måde. Hvis en anden panda spørger efter dine personlige oplysninger, bedes du melde ham eller hende til en af vores chatkontrollører.
  • Tal pænt og sørg for, at Panfu er et rart sted at være. Lad være med at bande og deltag ikke i upassende samtaler. Alt, der tyder i retning af stoffer, alkohol, sex eller racisme, er ikke tilladt, og den pågældende Panda vil blive spærret af vores chatkontrollører.
  • I Panfu er det vigtigt, at alle spiller fair, så spillet bliver ved med at være sjovt for os allesammen. Der er ikke plads til noge, der snyder, og det er heller ikke tilladt at udveksle passwords. Vores moderatorer kender alle tricksene inklusiv hvordan nogle prøver at narre andre til at give dem noget, de ikke har fortjent. Hvis de ser en Panda, der snyder, bliver han eller hun udvist permanent fra Panfu. Lad aldrig andre spille på din Panda, for hvis den bliver udvist, er det dig der har ansvaret.

til toppen